Om Regnskabshjælpen

Din pålidelige partner i økonomisk styring
Regnskabshjælpen er en dynamisk og ekspanderende virksomhed der beskæftiger sig med arbejdsopgaver inden for regnskabsområdet. Med udgangspunkt i Aarhus er det virksomhedens mission at betjene sine kunder med god service. Vi arbejder bredt indenfor områderne med regnskabsudarbejdelse.
Regnskabshjælpen tilbyder ydelser inden for ethvert tænkeligt område for virksomheden, der skal føre regnskab og skal sikre økonomisk styring. Herunder blandt andet bogføring, moms, lønregnskab og årsregnskab.
Regnskabshjælpen løser regnskabsopgaver for virksomheder og institutioner i den private og offentlige sektor. Firmaet har kunder inden for et bredt felt, hvor der bl.a. kan nævnes følgende brancheområder:
- Restaurationsbranchen
- Detailhandel
- Bygge- og anlægsvirksomhed
- Engroshandel
- Konsulentbranchen
- Servicevirksomhed
Leveringsformer
Webløsning
Din virksomhed benytter et online webbaseret økonomisystem, hvor regnskabet skal udarbejdes og Regnskabshjælpen autoriseres som revisor/administrator til at kunne logge ind i systemet. Det er således webudbyderens ansvar at foretage backups af systemet.
Måske fakturerer din virksomhed efter egen planlægning i den webbaserede løsning, mens bilag, kontoudtog mv. uploades til Regnskabshjælpen på aftalte tidspunkter og vi forestår i forlængelse heraf bogføring, afstemning, momsopgørelse m.v..
Da det webbaserede økonomisystem er tilgængeligt for din virksomhed online, er det således muligt at udskrive kontospecifikationer, balancer m.v..
Regnskabshjælpen er naturligvis parat til at hjælpe med forståelse og analyse af balance samt budgetopfølgning enten telefonisk eller ved møde.
Som webbaserede økonomisystemer benytter Regnskabshjælpen i samarbejde med kunder f.eks.: Business Central, Uniconta eller E-conomic.
Fremmøde
Regnskabshjælpens medarbejder møder op i din virksomhed og forestår bogføring, afstemning, momsopgørelse m.v. Rapportering i form af balancer og budgetopfølgning finder sted i din virksomhed.
Sikring af data i form af backups kan efter aftale udføres af Regnskabshjælpens medarbejder.
Har din virksomhed allerede en bogholder, men ønsker en mere overordnet medspiller kan Regnskabshjælpens medarbejder agere som regnskabs-/økonomichef i din virksomhed. I et samarbejde, hvor vi møder op i din virksomhed for at løse opgaverne, må der forventes fakturering for transporttiden også.
Ansvar
For at beskytte vores kunder, har Regnskabshjælpen en professionel ansvarsforsikring. Denne forsikring kan træde i kraft, hvis Regnskabshjælpen begår væsentlige fejl i forbindelse med vores arbejde.